De to unge danskere er fra begyndelsen helt på det rene med, at det var et gevaldigt iscenesat show, som de havde rodet sig ud i at deltage i.
- Vi kunne spise på steder, vi ellers ikke ville have råd til at spise. Vi fik en masse oplevelser ud af det, som vi ellers ikke ville have fået. Det var vildt sjovt at være med til, selv om vi selvfølgelig hele tiden var "på". Vi var ikke helt os selv, fortæller Jonathan. Vi vidste jo, at de havde investeret en masse penge i os, så vi ville gerne give dem et godt show.
- Det var kun, når tv-holdets ideer udviklede sig hen over hovedet på os på meget hurtigt japansk, at vi kom til at føle, at tingene skete med os, uden at vi selv var med. Ligesom i filmen "Lost in Translation", fortæller Alexander, som var den af de to, som inden rejsen havde lært sig noget japansk.