Erik Emune var konge af Danmark 1134-1137. Han var især kendt for sin hårde fremgangsmåde overfor sine modstandere. Erik var søn af Erik Ejegod og en ukendt kvinde (frille), og er sandsynligvis blevet født engang omkring 1090. Senest 1130 blev han gift med Malmfred af Kiev. Erik Emune indtrådte for alvor på den politiske scene umiddelbart efter Magnus Nielsens drab på hertug Knud Lavard i janaur 1131. Efter drabet blev der dannet en alliance bestående af forskellige danske stormandsslægter som Bodilsønnerne og Hviderne samt Knud Lavards halvbrødre Erik Emune og Harald Kesja, som rejste et oprør imod kong Niels og dennes søn Magnus Nielsen.