I dag fredag, kom dronningen til Sisimiut. Jeg roede ud til kongeskibet, der kl. 9:15 lå ud for Sisimiut, med to 12-års drenge: Hans Henrik og Nikki. Der var kun os ved siden af skibet, det var MEGET smukt at se med gasterne/matroserne der var klar på dækket - solskin og næsten ingen vind. (og en gummibåd med soldater bagved!) Så vi roede foran kongeskibet ind til kajen, og ventede på at dronningen gik fra borde. Bagefter roede vi om bag skibet, Hans Henrik roede ind under hækken (agterstavnen eller hvad det nu hedder) og rørte ved dannebrog, der hang ned og rørte vandet. Nikki gjorde samme, men jeg ramte ved siden af, og endte mellem flaget og kajen, inde under skibet. Kongeskibet har en MEGET smuk udsmykning der hvor navnet står, og det ser især smukt ud nedefra, når vandet spejler sig på det. Da jeg prøvede at bakke, opdagede jeg at flaget SAD FAST I MIN QAJAQ!! Hvis jeg bakkede mere, ville jeg bogstaveligt talt rive Dannebrog på kongeskibet i stykker med min qajaq!
Der findes gode historier, og så findes der gode historier som ikke burde have eksisteret! "Ikiunnga!, Nikki, Ikiunnga!" hviskede jeg så højt jeg kunne, hvorefter Nikki grinende hjalp mig fri. Så sejlede vi tilbage og ind i havnen - og ovenikøbet fra havnen gennem afløbsrørene, der går under broen til den nye havn hvorfra folk strømmede tilbage, tilbage i Paraasuk. Der er ikke meget plads!
Sikke en vidunderlig morgen, alianaak.