der fik opgaven på opfordring af Udenrigsministeriet og Boligministeriet, viser ikke desto mindre, at FDB-møblerne var på toppen af deres popularitet.
1 1962 kom der så et nyt katalog, denne gang under Bækmarks ledelse. Det mest bemærkelsesværdige var nok, at der nu var møbler på programmet, som var et resultat af et samarbejde med den svenske brugsforeningsbevægelse. Det levede måske ikke helt op til den oprindelige ambition om, at alle FDB-møbler skulle være en del af et større gennemtænkt program. Men det var nye og andre tider, og det var ikke, fordi de ikke havde strammet sig an, for som Bækmark i god Klint-tradition skulle have sagt: »Vi lavede ikke andet end at måle«
Der var bestemt mange møbler i kataloget, som var tegnet af FDB's egne arkitekter, men der blev også gjort en del ud af den svenske møbelserie Växa med Läxa — at vokse med lektierne. Samvirke havde allerede omtalt møblerne flere
gange, og nu var de altså med i kataloget. Det var møbler, der kunne vokse, i takt med at børnene gjorde det. Det var jo en udmærket ide, hvis ellers børnene ville have samme slags møbler, når de blev teenagere. Kataloget fra 1962 viste også en perlerække af de bedste FDB-