Vilhelm
ncesten ikke tid til at twnkepd andet end Rasmus Klump og hans venner Til at begynde med tog det mtg et par timer at lave den daglige stribe, men nu tager detq/fe dobbelt sd lang tid. Det er vel tanken om de mange millioner Icesere, som gor at jeg md bruge
som vi simpelt hen ikke kan undvwre. Man keder sig aldrzg, naar man har ham, vi gaar begge stcerkt op i hans Oplevelser. Der er altid noget at tale om, altid nye Problemer i Forbindelse med de
Men henimod seriens tiirsjubilaeum var det, som om det daglige slid med at finde pi nye striber og f5 dem gjort fzrdige
eladende steget dem til hovedet. Vilhelm skal p5 et tidspunkt i denne periode have bemaerket, at "man har det bedst, ndr man lister langs med husrwkkerne." Peruse eller ej, s;1 var han ikke den, der forte sig frem.
som om de decideret korte traeti serien. Produktionen af serien og gav udtryk for, at han fik svaerere og svzrere ved at finale men til gengaeld havde han f$et maves$r. Per Carlsen fortzller
I 1959 mente den nye redaktor J@rgen Sonnergaard, at der skulle zndringer til, hvis den meget gammeldags opbyggede avisstribe med Klump skulle overleve. Han aRalte derfor med
kontor, tilbodjeg ham en million mod at overtage alle rettigheder til hans serie, som hanjbrtsat mod honorar skulle tegne.
skrive manuskripter, og at de lange historieforlob skulle afloses striber. Og s$dan blev det.
Vilhelm Hansen var nu ikke interesseret. Men han p;1pegede
ligesom i sondagssiderne i Familie }ournalen. Betingelsen fra
senere:
kwre Vceseners Fwrden og Eventyr: De@r har det heller aldrzg
mere og mere tid.**
"Jeg vil sige det saadan, at Rasmus Klump er vores .f{jertebarn,
Historien bag KlumP・31
vceret noget Pres jbr mzg at skulle lave den daglige Stribe."
til tiden var ved at haenge dem langt ud af halsen. Det virker,
erne, og Vilhelm Hansen folte, at det var for h5rdt at folge med,
et millionaer af at tegne Klump. Det mente han ikke han var,
Vilhelm Hansen, at man skulle indfore talebobler i striben>
Vilhelm
ncesten ikke tid til at twnkepd andet end Rasmus Klump og hans venner Til at begynde med tog det mtg et par timer at lave den daglige stribe, men nu tager detq/fe dobbelt sd lang tid. Det er vel tanken om de mange millioner Icesere, som gor at jeg md bruge
som vi simpelt hen ikke kan undvwre. Man keder sig aldrzg, naar man har ham, vi gaar begge stcerkt op i hans Oplevelser. Der er altid noget at tale om, altid nye Problemer i Forbindelse med de
Men henimod seriens tiirsjubilaeum var det, som om det daglige slid med at finde pi nye striber og f5 dem gjort fzrdige
eladende steget dem til hovedet. Vilhelm skal p5 et tidspunkt i denne periode have bemaerket, at "man har det bedst, ndr man lister langs med husrwkkerne." Peruse eller ej, s;1 var han ikke den, der forte sig frem.
som om de decideret korte traeti serien. Produktionen af serien og gav udtryk for, at han fik svaerere og svzrere ved at finale men til gengaeld havde han f$et maves$r. Per Carlsen fortzller
I 1959 mente den nye redaktor J@rgen Sonnergaard, at der skulle zndringer til, hvis den meget gammeldags opbyggede avisstribe med Klump skulle overleve. Han aRalte derfor med
kontor, tilbodjeg ham en million mod at overtage alle rettigheder til hans serie, som hanjbrtsat mod honorar skulle tegne.
skrive manuskripter, og at de lange historieforlob skulle afloses striber. Og s$dan blev det.
Vilhelm Hansen var nu ikke interesseret. Men han p;1pegede
ligesom i sondagssiderne i Familie }ournalen. Betingelsen fra
senere:
kwre Vceseners Fwrden og Eventyr: De@r har det heller aldrzg
mere og mere tid.**
"Jeg vil sige det saadan, at Rasmus Klump er vores .f{jertebarn,
Historien bag KlumP・31
vceret noget Pres jbr mzg at skulle lave den daglige Stribe."
til tiden var ved at haenge dem langt ud af halsen. Det virker,
erne, og Vilhelm Hansen folte, at det var for h5rdt at folge med,
et millionaer af at tegne Klump. Det mente han ikke han var,
Vilhelm Hansen, at man skulle indfore talebobler i striben>
翻訳されて、しばらくお待ちください..
