Vægtergangen hviler som tag på den åbne tårnlanterne, der rummer klokkespillet, og herunder er vægterværelset, hvor vægterne boede om natten. Her står nu klokkespillets stok klaver, men også vægternes gamle møbler har stadigt til huse i værelset.
Vor Frelsers kirke fra nordvest
Spiret består af en udvendig trappe med fire snoninger, der begynder fra vægtergangen og som derfra løber hele vejen op. På vej mod toppen er man beskyttet af et forgyldt jerngitter. Øverst er den forgyldte globus, hvor den ligeledes forgyldte og fanebærende Kristus-figur skuer ud over byen. Kunstneren bag Manden, som Kristus-figuren hurtigt blev døbt af christianshavnerne, var Jacob Høvinghof. Denne kobbersmed har her frembragt den grimmeste skulptur i byen. Da Manden er beregnet på at ses langt borte fra er proportioner og udtryk voldsomt fortegnede.
Spirets dimensioner er anseelige: Der er 90 meter fra kirkepladsen til Kristus-fanen og turen til udsigten tilbagelægges ad 400 trappetrin, de sidste 150 udvendigt rundt om spiret. Jordkuglen på toppen kan rumme 12 voksne mænd og er 2,5 meter i diameter - Kristusfiguren er 3 meter høj. Fra hvert hjørne af tårnet skuer de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes ud over byen. Frederik 5. store kartouche med forgyldninger af initialer og krone er skabt af kobbersmeden Høvinghof.
Sandt eller falsk
En sejlivet historie beretter, at de Thurah begik selvmord ved at springe ud fra tårnet, angiveligt fordi tårnet i modsætning til Frederik V´s ønske var højresnoet. Dette er usandt. Laurids de Thurah døde syv år efter indvielsen af sygdom hjemme i sin seng, forgældet, men også respekteret af sin samtid. Og Frederik V - han var godt tilfreds med det nye vartegn for sin by og for skibsfarten. Tårnet snor i øvrigt højre om som det skal, hvis man skal forsvare det med højre hånd og venstre hvilende på gelænderet.
Der er imidlertid andre gode - og sande historier om spiret. Under englændernes bombardement af København i 1807 blev spiret brugt som sigtepunkt. Det lykkedes dog kun at skyde det ene ben af Kristus-figuren. Og da Flyvevåbnet i 1920´erne og 30´erne holdt til på Kløvermarken på Amager, anvendte de spiret som flyvermærke og var så glade for det, at de lavede en sang om Manden på Spiret. Endelig brugtemodstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig spiret og tårnet som skjulested for våben og sprængstoffer - uden at den tyske besættelsesmagt nogensinde opdagede det.
Opstigning i 1881
Den store, franske forfatter Jules Verne (1828-1905) besøgte København i både 1861 og 1881. Han lod Frelserkirkens tårn spille en rolle i sin roman "En rejse til jordens indre" der udkom i 1864.
Under besøget i 1881 var han ledsaget af bl.a. sin bror, Paul Verne. Paul Verne skrev efter rejsen en rejsebog, "De Rotterdam à Copenhaque", og herfra stammer følgende, dramatiske beskrivelse af en opstigning i tårnet:
"Efter Vor Frue kirke, hvis kor er udsmykket med tretten statuer af Thorvaldsen og som afbilder Kristus og apostlene, må jeg især nævne Vor Frelsers kirke på øen Amager på den anden side af havnen. Bygningen har ingen speciel arkitektonisk betydning, men den domineres af et højt tårn til hvis top man kun kan komme ad en udvendig rampe, der snor sig spiralformet omkring spiret. Det kræver et solidt hjerte at gennemføre denne opstigning. Min bror har i sin Rejsen til jordens indre ladet os overvære en "lektion i højdeskræk", som professor Lidenbrock giver sin nevø Axel på denne svimlende rampe.
Den dag min søn og jeg steg op, var vejret meget klart. Man kunne se vidt omkring, hele Sundet fra nord til syd, men der blæste en stiv kuling fra øst, som gjorde al observation vanskelig. Det var ikke for meget med begge hænder haget fast til rækværket for at holde sig oprejst og modstå det voldsomme vindpres. Derfor var det ikke muligt at bruge vore kikkerter. Således kunne vi ikke genkende flaget på et hurtigt skib med to gule skorstene, der ankom til Københavns Red, og som saluterede det danske flag på Kastellet med 21 skud.
Når man vender sig mod nord, opdager man ved den yderste ende af Sundet den lille by Helsingør. Mellem Helsingør og København strækker sig en umådelig skov med gigantiske træer og med talrige villaer ind i mellem. Det er i denne skov, en veritabel forstad til København, og hvortil den smukke Langeliniepromenade går langs kysten, de rige danske familier har bygget deres sommerresidenser. Man kan komme der ud meddampere, som betjener alle steder på kysten og som lægger til ved moler af træ eller jern, der strækker sig malerisk ud på vandet. Det er et charmerende mål for en udflugt, vi regner med at foretage i morgen.