J.P. Jacobsens værk giver også læseren i dag en stor oplevelse. Hans forfatterskab er imponerende, og det er det af flere grunde. Dels fordi de temaer Jacobsen tager op i sine værker i forhold til identitet, seksualitet, drømme, personlig og seksuel realisation, er tanker, som også optager os i dag. Men Jacobsen siger os også noget i dag, fordi sproget i værkerne er stærkt billedskabende og skønhedsmættet. Hans ambition er generelt at undersøge og skildre verden og menneskets psykologi så præcist og objektivt som muligt. Men samtidig er det ofte drømmende personer Jacobsen skriver om, og det, der gør ham til en stor kunstner er netop, at han ikke blot skriver om drømmerens oplevelser og tanker, men han lader sproget selv flyde, så læseren får følelsen af, selv at leve med i personernes drømmende tanker. Læseren bliver løftet op og får en litterær oplevelse ud over det sædvanlige. Hovedværkerne er romanerne Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880), men starter man med novellen "Mogens", så har man en god nøgle til det øvrige forfatterskab og får højst sandsynligt lyst til at læse romanerne og digtene.