Døbefonten er skænket af Frederik 4.' hustru til venstre hånd, Helene von Vieregg. På selve fonten er marmor-fremstillinger af Jesu barndom, men det mest bemærkelsesværdige er de små putti (englesmåbørn), der bærer både fonten og balustraden omkring dåbskapellet. Vieregg fødte et kongebarn som Frederiks elskerinde og hun døde i barselssengen. Måske har hun villet lave en selvopfyldende profeti med de mange småbørn omkring døbefonten - hun ville gerne føde Frederik en masse børn.
Helene von Vieregg er nu bisat med sit kongebarn, Frederik Gyldenløve, nedenfor den søndre elefant under orgelet. Genbegravelsen af den elskede og ildesete grevinde og hendes kun 6 måneder gamle søn fandt sted 22.juni 2007 - læs mere under Vor Frelsers kirkes historie
Originalt inventar
Stolestader Vor Frelsers kirke
Stolestaderne i Vor Frelsers kirke er også oprindelige - fra 1696. På dørene til stolene står malet numre; disse er ikke oprindelige, men fra 1700-tallet, hvor man øgede kirkens indkomst ved at sælge stolestader til hele familier for et år ad gangen. Dørenes låse og beslag hører til Danmarks fineste 1600-tals smedearbejde.
Krucifix Vor Frelsers kirke
Krucifikset, der nu hænger i søndre korsarms vindue, er anskaffet ved kirkens indvielse. Det stærkt blafrende lændeklæde antyder en barok, dramatisk fantasi - og en korsfæstelsesscene er uundværlig i en protestantisk kirke. Kristus, der er naglet til korset i stormvejr, er meget fornemt modeleret med korrekt anatomiske proportioner.
Over orglet sidder to urskiver: En "solskive" til at vise timernes gang og en "måneskive" til at vise minutterne. Disse to urskiver drives af tårnuret fra 1699 - ligeledes drives de to mekaniske klokker, der er placeret på orglets tag af tårnuret. Timeslagsklokken er fra 1676 og således ældre end kirken. Den har sandsynligvis tjent som timeklokke i Christian 4.' første kirke på Christianshavn. Kvarterslagsklokken er fra 1700. De to klokker slår kvarter og timeslag for at minde os om altings timelighed; også under gudstjenester - de afbrydes kun under koncerter.
Nyt inventar
Lysglobe Vor Frelsers kirke
Den eneste tilføjelse fra nyere tid, Vor Frelsers kirke er beriget med, er lysgloben. I 2002 blev den rustikke globe udført af Gitte Christensen fra Kvindesmedien på Christiania. Christiania har i mere end 35 år været en del af Vor Frelsers sogn, og fristadens beboere er traditionelt glade for kirken og tårnet. Det er derfor helt på sin plads, at Christianias smedje har sat sit præg på kirkens indre med den smukke lysglobe; da kirken er meget besøgt af turister fra alle verdensdele bliver der også tændt lys i globen dagen lang.
Tårnet