Jeg har de sidste 23 dage tændt 88 stearinlys og afbrændt 264 røgelsespinde i 44 forskellige smukke buddhistiske templer.
Jeg har gået 300-400 kilometer gennem Japans anderledes natur og byer.
Gennem rismarker, skove og bjerge og små og store byer. På min vej møder jeg hjælpsomme mennesker alle vegne. Mange giver mig gaver. Det er en tradition af hjælpe pilgrimme på vej. Jeg har fået vand, the, iskaffe, frugt, kager, penge, nøgleringe, armbånd og digte. Meget rørende.
Indimellem møder jeg også nogle mennesker der kan tale engelsk og får nogle spændende samtaler om mange forskellige ting.
For nogle dage siden snakkede jeg med en gammel mand i fem timer. Han var 80 år og havde lige forladt sin kone dagen før, for at gøre alle de ting han aldrig havde kunne på grund af japansk mentalitet og forventninger. Men nu skulle han alligevel dø snart så han havde besluttet at være ligeglad. Dagen efter skulle han sejle i kano op ad en lang flod og så ellers rejse rundt i Japan. Hans livshistorie var meget spændende. Han var født 10 år før anden verdenskrig sluttede og det var spændende at høre om hele Japans udvikling gennem ham. Det var som om jeg fik sat ansigt på alle de ting jeg har læst om Japans historie og religion :)
Jeg har også optrådt som gæste-engelsklærer i en lille by hvor jeg bagefter blev inviteret ind og se nogle japanske huse. Anderledes og sjovt.
Jeg har set aber i skovene og hundredevis af guldsmede og sommerfugle følger mig på vej.
Jeg har også gået 44 km i øsende regn og ved en fejl gået op på det forkerte bjerg. Jeg har gået rundt i mørke og manglet et sted at bo og jeg har set en enkelt lille slange. Men jeg tager det hele med - både glæder og udfordringer.
Så jeg har allerede oplevet mange ting og Jeg glæder mig til flere oplevelser. Så med rygsækken på ryggen fortsætter jeg mod de sidste 44 templer.